Godt hjulpet af højere oliepriser og en genvunden investor appeal fastholdt EM-aktivklassen i april de positive takter fra marts.

EM-aktivklassen imponerede i marts godt understøttet af stigende olie/råvarepriser og overraskende lempelige toner fra den amerikanske Forbundsbanks førstedame, Janet Yellen.

Råvaremarkedet var i krise og ikke just et kønt syn. I kølvandet på OPEC-mødet den 3. december, hvor beslutningen om at fastholde en uændret produktion på 31,5 mio. tønder dagligt varslede en ny olieorden under Saudi Arabiens forgodtbefindende, faldt den amerikanske WTI olie til et månedligt lavpunkt på USD 33,98 per tønde (fra USD 41,65 ultimo november).

En aftale mellem OPEC og Rusland om at lægge loft over olieproduktionen fik i februar afgørende indflydelse på de globale finansmarkeder. Måneden begyndte mildt sagt skidt med investorstemningen tynget af alt fra fortsatte olieprisfald og Kinas økonomiske afmatning til Storbritanniens mulige EU-udtræden og panikagtige udsalg af europæiske bankaktier.

For mange investorer udviklede januar sig til lidt af et mareridt, da kinesiske vækstbekymringer, dramatisk faldende kinesiske
valutareserver og en ny nedtur i oliepriserne fik bunden til at gå ud af aktiemarkederne. Med de toneangivende vestlige aktiemarkeder i knæ kan det ikke overraske, at emerging markets-aktiverne også kom i skudlinjen, og den 20. januar – hvor den amerikanske WTI olie satte en bund på USD 26.19 per tønde – lå sammenligningsindekset GBIEMGD (EM-obligationer udstedt i lokale valutaer) til et tab på 3,9 % måned til dato, mens EMBIGD (EM-obligationer udstedt i USD) var nede med 2,15 %.

November var en begivenhedsrig måned på godt og ondt. På det geopolitiske plan varslede nyheden om et omfattende terrorangreb i Paris en skræmmende ændring i Islamisk Stats (IS) taktik mod Vesten, mens Tyrkiets nedskydning af et russisk jagerfly på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien komplicerede et allerede kompliceret
kludetæppe af alliancer imod IS og for Syriens præsident Assad.

Investorerne havde i oktober blikket stift rettet mod de toneangivende centralbanker, og hvis enkelte investorer føler sig kørt godt og grundigt rundt i manegen ved indgangen til november, er det fuldt forståeligt. Allerede i september havde den amerikanske Forbundsbank overrasket ved sin manglende tillid til det amerikanske opsving i lyset af et negativt globalt finansmarked og en langt fra prangende global vækst, og forventningerne til en tilsvarende lempelig pengepolitisk holdning i Den Europæiske Centralbank (ECB) var derfor også fremherskende forud rådsmødet den 22. oktober.

En ulykke kommer sjældent alene. Ordsproget beskriver ganske godt situationen på de finansielle markeder i september, hvor risikoaktiver i forvejen var trængt i defensiven som følge af usikkerhed relateret til kinesisk vækst, råvarer og tidspunktet for den første renteforhøjelse i USA siden 2006.

Hvad der tidligt på sommeren mindede om en serie af kraftige modvinde i form af risikoen for en græsk euro-exit, et kinesisk aktiemarked på tilbagetog, faldende råvarepriser og udsigten til snarlige forsyninger af iransk olie på et i forvejen overforsynet globalt oliemarked, forvandlede sig den 11. august til en sand orkansæson, da Kina overraskende devaluerede sin valuta (CNY) med 1,9 % og – i et skridt mod større liberalisering af valutamarkedet – gjorde den daglige notering mere markedsbestemt. Det forhold at den forholdsvis beskedne devaluering medførte det største daglige udsving i USD/CNY siden januar 1994 udløste rystelser på de internationale kapitalmarkeder, og i løbet af få dage var investorer verden over ramt af kollektiv panik.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev