eco 01

global_logo_lille

Global Evolution er 100% specialiseret i kapitalforvaltning inden for Emerging Markets.

Teamet bag Global Evolution har rådgivet andre danske investeringsforeninger i en længere årrække og har lang erfaring inden for Emerging Markets og risikostyring.

 

Investorerne havde i oktober blikket stift rettet mod de toneangivende centralbanker, og hvis enkelte investorer føler sig kørt godt og grundigt rundt i manegen ved indgangen til november, er det fuldt forståeligt. Allerede i september havde den amerikanske Forbundsbank overrasket ved sin manglende tillid til det amerikanske opsving i lyset af et negativt globalt finansmarked og en langt fra prangende global vækst, og forventningerne til en tilsvarende lempelig pengepolitisk holdning i Den Europæiske Centralbank (ECB) var derfor også fremherskende forud rådsmødet den 22. oktober. Ikke desto mindre lykkedes det (nok en gang) bankens førstemand, Mario Draghi, at overraske markedsdeltagerne, da han på den efterfølgende pressekonference afslørede, at ikke alene kunne det igangværende obligationsopkøb (QEprogram) forlænges ud over september 2016 eller udvides i omfang,  men rådsmedlemmerne havde også diskuteret en ny rentenedsættelse.

På det tyske rentemarked udløste dette straks rentefald, hvilket efterlod obligationer med løbetider mellem 0 og helt op til 6 år negativt forrentede. På valutamarkedet blev euroen samtidig sat under betydeligt pres. Støvet havde knap nok lagt sig, før den kinesiske centralbank overraskede med nok en nedsættelse af reservekravet til landets banker (den femte i år) samt yderligere nedsættelser af bankens styringsrenter.

For et global finansmarked der længe har vist tegn på en usund afhængighed af ekstraordinære pengepolitiske stimulanser, var de pengepolitiske signaler fra den amerikanske Forbundsbank i september og nu fra Kina og Euro-zonen at sammenligne med et skud i armen, og selv de mest negative investeringsstrateger måtte erkende, at finansmarkederne inklusive emerging markets var modne til en positiv korrektion ovenpå sløje afkast i de foregående måneder. Men heri lurede der også endnu en overraskelse. Rådsmødet i den amerikanske Forbundsbank den 28. oktober var på forhånd udråbt til lidt af en "nonevent" alene af den grund, at der ikke var varslet et efterfølgende pressemøde. Derfor kom det tilsyneladende fuldstændig bag på markedet, at rådsmedlemmerne holdt døren for en renteforhøjelse i december åben, og at septembers risikovurdering af et negativt globalt finansmarked og en skrøbelig global vækst nu fuldstændig var strøget fra den ledsagende pressemeddelelse.

Den markedsimplicitte sandsynlighed for en renteforhøjelse ved det næstkommende rentemøde den 16. december blev i løbet af få timer opjusteret fra ca. 35 % til 50 %, hvilket havde synlig effekt på det amerikanske obligationsmarked og valutamarkedet. Den 10-årige rente steg fra ca. 2,04 % til 2,17 %, og dollaren blev yderligere styrket, alt imens markedsstrateger og økonomer flokkedes for at omgøre de hidtil afdæmpede forventninger til den amerikanske Forbundsbank. For at gøre forvirringen komplet såede ECB's Mario Draghi på månedens sidste dag tvivl om omfanget og timingen af en yderligere ekspansion af den lempelige pengepolitik, da han til den italienske avis Il Sole 24 Ore udtalte, at en sådan ekspansion stadig er et "åbent spørgsmål".

Oktober bød på flere interessante valghandlinger, og samlet set kan man konstatere, at meningsmålingerne skød noget ved siden af. I Argentina bød 1. runde af præsidentvalget den 25. oktober eksempelvis på lidt af en overraskelse, da regeringspartiets kandidat, Daniel Scioli, ikke formåede at distancere sig væsentligt fra Cambiemos-alliancens oppositionskandidat, Mauricio Macri. Scioli fik 37 %, mens Macri fik 34 %, og de to skal derfor ud i en 2. valgrunde den 22. november, hvor udfaldet langt fra er givet.

Stadig den 25. oktober, men under mere hjemlige himmelstrøg, fik Polen som ventet ny regering. Ikke desto mindre kom det bag på de fleste, at det konservative/populistiske PiS vandt en jordskredssejr og sikrede sig hele 235 af parlamentets i alt 460 pladser, idet meningsmålinger op til valget havde peget på en PiS-Kukiz koalition som det mest sandsynlige udfald. Det tidligere regeringsparti, PO, opnåede 24 % af stemmerne og har nu 138 pladser mod tidligere 197. Endelig gik meningsmålingerne også galt i byen i Tyrkiet. Her genvandt det regerende AK parti nemlig det absolutte flertal i parlamentet, som partiet mistede ved valget den 7. juni.

Meningsmålinger og politiske kommentatorer havde op til valget over en bred kam peget på en koalition mellem AK partiet og det største oppositionsparti, CHP, som det mest sandsynlige resultat.

Mens statistikkerne over indløsninger og emissioner i emerging markets dedikerede investeringsafdelinger var lidet inspirerende i oktober, var der til gengæld pæn gang i udstedelsen af nye obligationer i hård valuta.

Ansporet af det europæiske rentefald og de europæiske investorers iver for at opnå en merrente udstedte Polen, Rumænien og Peru ny obligationsgæld i euro, mens Uruguay, Ghana, Sri Lanka, Namibia og Libanon alle udstedte obligationsgæld i dollar.

De halvsløje investeringsstatistikker til trods leverede emerging markets-obligationer og valutaer i oktober solide afkast. Målt ved referenceindeksene EMBIGD (obligationer udstedt i USD) og GBIEMGD (obligationer udstedt i lokale valutaer), gav førstnævnte et månedligt afkast på 2,74 %, mens sidstnævnte gav 4,53 % målt mod USD og hele 5,62 % målt mod EUR.

Udsigter og investeringsstrategi for november

Udsigterne for nye pengepolitiske stimuli i Euro-zonen, Japan og Kina samt risikoen for stramninger i USA vil givetvis holde industrien af pengepolitiske eksperter fuldt beskæftiget også i november, men som vi ser verden, er fokuseringen på den amerikanske Forbundsbank overdreven og en kilde til unødig volatilitet. For det første synes vi ikke, at meget har ændret sig. For det andet har rådsmedlemmerne i Forbundsbanken aldrig afskrevet muligheden af en stramning i december, og for det tredje vil en stramning på 0.25%-point ikke gøre den store forskel i vores optik.

For emerging markets-økonomierne er det her og nu mere afgørende, at vi ser en stabilisering i industriproduktionen, eksporten og råvarepriserne. Heldigvis ser vi i disse dage spæde tegn på noget sådan, om end de eksterne balanceforbedringer foreløbigt primært er drevet af lavere import og importsubstitution.

Ikke desto mindre vidner det om, at det værste nu er bag os, for så vidt angår den betydelige valutasvækkelse, som mange lande har oplevet siden foråret 2013. Frygten for en større kinesisk vækstnedgang er samtidig aftaget i oktober, efter at den kinesiske premierminister har bekræftet målsætningen om at fordoble det kinesiske BNP per capita frem til 2020 (med 2010 som udgangspunkt). Dette implicerer en gennemsnitlig vækst på 6.5 % over de næste fem år, og skønt kinesisk økonomi i disse år gennemgår en omstilling væk fra industriel produktion og eksport til fordel for servicefag og indenlandsk forbrug, vil så høje vækstrater stadig udløse stigende efterspørgsel på råvarer.

På den korte bane forventer vi, at negativt forrentede obligationer i de store ØMU-lande vil sikre en vedvarende pæn interesse for emerging-markets-obligationer udstedt i hård valuta, som derfor også har den bedste kortsigtede risiko-profil. På lidt længere sigt mener vi imidlertid, at obligationer udstedt i lokale valutaer har større afkastpotentiale; i første omgang udløst af en lidt stærkere dollar/svagere EUR og DKK og senere i takt med at ovenævnte tegn på en stabilisering i industriproduktionen, eksporten og råvarerne vinder større fodfæste.

 

 
 

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev