Emierging 637 87

global_logo_lille

Global Evolution er 100% specialiseret i kapitalforvaltning inden for Emerging Markets.

Teamet bag Global Evolution har rådgivet andre danske investeringsforeninger i en længere årrække og har lang erfaring inden for Emerging Markets og risikostyring.

Råvaremarkedet var i krise og ikke just et kønt syn. I kølvandet på OPEC-mødet den 3. december, hvor beslutningen om at fastholde en uændret produktion på 31,5 mio. tønder dagligt varslede en ny olieorden under Saudi Arabiens forgodtbefindende, faldt den amerikanske WTI olie til et månedligt lavpunkt på USD 33,98 per tønde (fra USD 41,65 ultimo november).

Med olien på niveauer sidst set i december 2008, kom
obligationer og valutaer i olieeksporterende lande under fornyet pres. Ja faktisk kom hele emerging markets-universet under pres til trods for, at flertallet af emerging markets-økonomier reelt nyder godt af faldende oliepriser, og en bekymrende nedtur på det amerikanske aktiemarked og en ditto nedtur for amerikanske virksomhedsobligationer med begrænset kreditværdighed var i så henseende ikke befordrende for risikovilligheden. Stemningen blev dog lidt bedre, da den amerikanske renteforhøjelse endelig var en realitet ledsaget af nogle beroligende kommentarer fra Forbundsbankens rådsmedlemmer.

Den pengepolitiske divergens mellem USA og Euro-zonen blev i december bekræftet, da den europæiske centralbank (ECB) tidligt på måneden sænkede sin indlånsrente med 0,10 %-point (renten er herefter minus 0,30 %), mens den amerikanske Forbundsbank den 16. december forhøjede sin styringsrente med 0,25% (den første forhøjelse siden juni 2006), hvilket efterlod renten i 0,50 %. Da renteforhøjelsen var vel varslet, var reaktionerne også begrænsede, og med renteforhøjelsen en realitet rettedes opmærksomheden sig herefter mod det sandsynlige videre forløb i Forbundsbankens rentecyklus.

I Kina vedblev de økonomiske nøgletal at skuffe, og fremstillingsindustrien havde det tydeligvis svært. Den 11. december overraskede den kinesiske centralbank (PBoC) med annonceringen af et renminbi-valutaindeks omfattende 13 valutaer "med det formål at udløse et skifte i den måde offentligheden og markedsdeltagerne betragter renminbi-kursfastsættelsen", hed det i en ledsagende pressemeddelelse.

Sydafrika's præsident Zuma gjorde sig særdeles uheldigt bemærket, da han om aftenen den 9. december udskiftede sin respekterede finansminister Nene med den lidet kendte politiker David van Royen. Finansmarkedet reagerede meget negativt, hvilket over de følgende to døgn efterlod den sydafrikanske valuta 6% svagere mod USD og den 10-årige rente 1.58%-point højere. I et forsøg på at råde bod lod Zuma forstå, at Nenes de facto fyring hang sammen med Sydafrikas nominering af Nene til posten som chef for African Regional Centre i New Development Bank/BRICS Bank. Markedet så dette som en svag forklaring, og selvsamme weekend erstattede Zuma David van Royen med den respekterede og finanspolitisk erfarne Pravin Gordhan med en forsikring om, at Gordhan vil sikre en overholdelse af de finanspolitiske målsætninger vedtaget i 2015-budgettet. Skaden var sket; tilliden havde lidt et knæk. I Latinamerika vandt Venezuelas politiske opposition en jordskredssejr, som sikrede oppositionspartierne 2/3 af pladserne i parlamentet, og døren er hermed åbnet på klem for et mere investorvenligt regime-skifte. Stadig i samme region holdt Argentinas nyligt valgte præsident Macri sit valgløfte og afviklede det hidtidige valutaregime. Den argentinske peso blev efterfølgende svækket fra USD/ARS 9.8 til 13.3 i et forvarsel om gennemgribende økonomiske forandringer efter 12 års kontroversiel økonomisk styring under Kirchner-dynastiet. I Brasilien vedblev de dårlige nyheder at komme i en endeløs strøm, herunder nyheden om finansminister Levys afgang og indsættelsen af planlægningsminister Barbosa i hans sted. Tiltagende folkelige protester og gentagne krav om præsident Rousseffs afgang gjorde tilsyneladende ikke større indtryk på præsidenten.

Referenceindekset EMBIGD (dollar-obligationer) leverede i
december et negativt afkast på 1,39%, hvorefter afkastet for 2015 kunne opgøres til +1,18%. Mens dette relativt betragtet er et rimeligt fornuftigt afkast, kan det samme ikke siges om referenceindekset GBIEMGD (obligationer i lokale valutaer). I løbet af december var indekset nede med hele 3,5 % på måneden, men skønt indekset rettede sig til –2,23 % ved månedens udgang (målt mod US dollar), var helårsresultatet på minus 14,92 % en stor skuffelse. Retfærdigvis skal det siges, at ca. 10 % af tabet kan forklares ved bredt baseret dollarstyrke, idet årsresultatet for GMIEMGD målt mod euro var begrænset til -5,23%.

Udsigter og investeringsstrategi for januar

Føj for en skidt start på et nyt år! På den første handelsdag i 2016 tabte kinesiske aktier hele 7%, hvorved tonen var slået an for et generelt negativt globalt finansmarked. På den anden handelsdag trådte statsejede kinesiske banker til for at stabilisere det hjemlige aktiemarked, og den tredje handelsdag lod PBoC den kinesiske valuta notere noget svagere end ventet, hvorved usikkerheden og forvirringen over den nyligt introducerede valutakurv blot øgedes. På den fjerde handelsdag faldt Kinas aktiemarked følgelig med nye 7%, hvorefter handlen blev suspenderet for resten af dagen. I skrivende stund er det svært at forudse, hvad morgendagen bringer, men som vi ser situationen, har introduktionen af valutakurven det sigte, at fjerne fokus fra USD/CNY og undgå en væksthæmmende styrkelse af den kinesiske valuta i perioder med generel dollarstyrke (og omvendt). Dette er i sig selv lidt af et regimeskifte og en udfordring for asiatiske centralbankchefer og investorer, som gennem årene har vænnet sig til at fokusere på USD/CNY som et kursanker for andre asiatiske valutaer.som i tidligere perioder med pengepolitiske stramninger.

Efter tre år med negative afkast mod dollar, er investorerne umiddelbart ikke indstillet på at lade tvivlen komme emerging markets-landenes lokale valutaer og lokalgæld til gode i en situation, hvor der er tvivl om de kinesiske politikker, hvor råvaremarkedet lider, og hvor den amerikanske Forbundsbank er på en pengepolitisk stramningskurs. Vi ser dog lyspunkter. Hvad amerikansk økonomi angår, er det tydeligt at servicesektoren har æren for fremgangen på arbejdsmarkedet, mens den traditionelle fremstillingsindustri lider under dollarstyrke og svindende konkurrenceevne. Dette er isoleret set ikke et dårligt udgangspunkt for tiltagende eksport fra emerging markets til USA, og skulle den amerikanske Forbundsbank hen ad vejen føle sig fristet til at stramme pengepolitikken mere, end markedet i øjeblikket forventer, vil det antageligt være en følge af fortsat fremgang på arbejdsmarkedet og/eller tiltagende inflation. Førstnævnte vil øge husholdningernes efterspørgsel, mens sidstnævnte kan skyldes stigende lønninger og/eller stigende råvarepriser. Stigende råvarepriser vil være signalet alle sukker efter, som vil signalere tiltagende global vækst og udgøre vendepunktet for EM-valutaerne. Vi må muligvis afvente 2. halvår før det sker, men det det vil ske efter vores mening.

 

 

 

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev