wall st

 

Donald Trump er USA's næste præsident

USA fik sit 'brexit-moment'

I en overraskende udvikling endte det amerikanske præsidentvalg med hvad der må betegnes som en choksejr til Donald Trump. De fleste meningsmålinger og sandsynlighedsberegninger pegede på, at Hillary Clinton ville stå med nøglen til det Hvide Hus i dag, men udviklingen viser endnu en gang, at man skal passe på med at tro på, hvad meningsmålingerne viser.

Samme situation så vi i forbindelse med EU-afstemningen i Storbritannien, og USA må i dag siges at opleve sit 'brexit-moment'. Den umiddelbare reaktion på de finansielle markeder var da også derefter, med betydelige fald på aktiemarkederne og en svækkelse af USD over for EUR og JPY. Dog er den umiddelbare negative reaktion blevet modereret noget siden åbningen i Europa.

Fuld Republikansk sejr

Donald Trump kommer nu til at blive indsat som præsident d. 20. januar, og de nyvalgte kongresmedlemmer begynder deres periode d. 3. januar. Her blev det også lidt overraskende til et nyt Republikansk flertal i Senatet, hvor de kommer til at holde 51 ud af de 100 pladser. Også Repræsentanternes Hus vil fortsat have Republikansk flertal, hvilket øger mulighederne for at Donald Trump kan få gennemført større dele af sin politiske agenda.

Vreden mod det etablerede sejrede

Den overraskende sejr til Trump understregede, at vreden mod det etablerede politiske system samt det dødvande, der har karakteriseret situationen i Washington DC gennem de seneste mange år, var en stærk drivkraft i den amerikanske befolkning, som mobiliserede flere vælgere til Trump-lejren end hvad Clinton kunne formå. Præsidentvalget og ikke mindst den meget beskidte præsidentkampagne understreger dog også polariseringen i den amerikanske befolkning, og der vil formentlig være en del af den amerikanske befolkning, der vil se resultatet som en falliterklæring for USA.

Regimeskifte på vej?

Et er i hvert fald sikkert, nemlig at sejren til Donald Trump vil give usikkerhed om et muligt politisk regimeskift. Det er dog på nuværende tidspunkt fortsat uvist, hvilken præsident Trump rent faktisk vil vise sig at blive. Givet hans kontroversielle præsidentkampagne kunne man frygte, at han vil være polariserende og gennemføre politiske og protektionistiske tiltag til skade for globaliseringen, klimaet og den sikkerhedspolitiske situation. I hans sejrstale var det dog en mere forsonende og åben Trump, der trådte frem, og det er muligt, at han vil være mere moderat efter at han rent faktisk har vundet.

Fremadrettet vil Trumps valg af ministre og rådgivere blive et vigtigt signal for hvilken politik han kommer til at føre som præsident. Et valg af erfarne politikere med moderate holdninger vil pege på, at han kommer til at føre en mere moderat politik, og at de mere dramatiske forslag under hans kampagne mere var retorik for at tiltrække vælgere. Hvis Trump i stedet vælger politikere med mere ekstreme holdninger til at sidde i hans administration vil det modsat være et signal om, at han har tænkt sig at gennemføre sit omvæltende program fra valgkampen, som bl.a. inkluderer toldtariffer på import fra Kina og Mexico, deportering af illegale immigranter, veto mod klimaaftalen i Paris, genforhandlinger eller veto mod diverse firhandelsaftaler samt opførelsen af en mur ved grænsen til Mexico.

De finansielle markeder ser dog ud til at være blevet beroliget lidt af den forsonende tone i hans sejrstale, hvor den værste negative reaktion på aktiemarkederne og i USD er blevet modereret.

Fokus på den fremadrettede økonomi

Usikkerheden om hvilken økonomisk politik Trump rent faktisk kommer til at føre, vil formentlig ligge en dæmper på den økonomiske udvikling på den korte bane. Her vil vi især holde øje med udviklingen i diverse tillidsindikatorer fra både forbrugere og virksomheder i en vurdering af hvor meget denne usikkerhed vil påvirke investerings- og forbrugsbeslutninger. Her kan udviklingen på de finansielle markeder også spille ind. Hvis usikkerheden fører til en fortsat øget risikoaversion, med svage aktiemarkeder til følge, kan det også påvirke tilliden til den økonomiske udvikling.

Store ufinansierede finanspolitiske lempelser kan føre til højere renter

Overordnet set er Donald Trumps politiske agenda mindre udpenslet end for eksempel hvad vi har set fra Hillary Clintons side, men et gennemgående element er dog store ufinansierede skattelettelser og infrastrukturprojekter. Det bekymrende ved hans program er, at der ikke er fremført finansieringsforslag til at dække disse udgifter, som dermed indikerer, at vi kan stå over for en markant stigning i den amerikanske gæld. Endvidere vil en sådan stimulans til den amerikanske økonomi på et tidspunkt, hvor vi allerede står tæt på fuld beskæftigelse, hurtigt kunne føre til overophedning af økonomien, med stigende inflation til følge.

Selv om presset for renteforhøjelser fra den amerikanske centralbank kan blive reduceret på den korte bane, kan det på længere sigt betyde, at centralbank vil agere med flere renteforhøjelser end hvad der pt. har været udsigt til. Det vil tage brodden af det finanspolitiske boost til økonomien, som i sidste ende kan føre til, at amerikansk økonomi kan blive kastet ud i recession.

Det kan dog blive svært for Trump at få godkendt de store budgetunderskud, som er nødvendige for at fuldføre hans valgmanifest, da lovforslag der omhandler budget- og skattespørgsmål skal godkendes i Kongressen, hvor han trods et Republikansk flertal ikke har fuld forståelse for sin økonomiske agenda.

Udenrigspolitikken bliver afgørende - også for dansk økonomi

Der er dog andre punkter, der ikke behøver Kongressens godkendelse, som for eksempel beslutningen om at gå i krig, i immigrationsspørgsmål eller indførelsen af handelsbarrierer. Her ligger måske en af de største usikkerheder i forbindelse med Trumps præsidentskab, idet han har sagt, at han vil indføre toldtariffer på importen af varer fra Kina og Mexico, som kan være startskuddet til en global handelskrig.

Som med andre forslag ved vi dog endnu ikke, om dette har været ren retorik, men risikoen for protektionistiske tiltag er bestemt steget efter valgresultatet. Det vil efter vores vurdering være skadeligt for den globale økonomiske vækst, og vil også have stor betydning for en lille åben økonomi som den danske. I en situation, hvor den globale handel falder, vil det sætte sig negative spor i dansk økonomi.

For indeværende fastholder vi dog vores vækstskøn for Danmark, som allerede er afdæmpede, idet vi venter en vækst i BNP på bare 0,5 procent i både 2017 og 2018. Hvis Donald Trumps økonomiske planer falder ud til den negative side er der dog risiko for, at vi kan se endnu lavere vækst og større fald i beskæftigelsen end hvad hidtil forventet.

 
 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev