For 3. gang ud af de seneste 4 mulige år modtog vi tidligere i dag awarden for bedste aktiehus af uafhængige Morningstar. Dette er vi naturligvis svært glade for og glæden er ikke mindre af, at Morningstar måler på det risikojusterede afkast – som kort fortalt er en beregning af, hvordan vi lykkes med at skabe afkast til vores investorer set i forhold til de risici, vi løber ved investering i enkeltaktier. Vi gør det godt og har nyligt afleveret et af vores bedste regnskaber nogensinde – overskud på 1,9 mia.kr. på en primo formue på 14,8 mia.kr. svarende til et gennemsnitligt afkast på ca. 13% på tværs af alle aktivklasser.
Vores tematiske tilgang til investering viste igen sin styrke og denne gang i et Coronaudfordret 2020, hvor vi tidligt besluttede at se på potentielle vindere og tabere i coronakrisen – tilpasningen var god for vores investorer.
Jeg blev spurgt af Morningstar, hvordan jeg så sammenhængen til, at vi samtidig er i top 3 i Danmark, når Morningstar måler på bæredygtighed. Bæredygtighed er et af vores temaer og kan ikke stå alene, men området har været vigtigt for os i en lang årrække og vi høstede store frugter i 2020, hvor efterspørgslen efter bæredygtige aktier steg meget.
Så for os går afkast og bæredygtighed hånd i hånd og afsluttende stor ros til vores rådgivere – Handelsbanken Asset Management og Schroders – men lidt særlig ros til @mikael sens og hans team, der er rådgiver på Handelsinvest Fjernøsten – fonden har lige modtaget en Lipper Award i kategorien bedst til fjernøstlige aktier ex. Japan – det er 3. år i træk, fonden modtager denne anerkendelse.
Du kan se Morningstar awardinterviewet her