worldtop

I Handelsinvest har vi valgt ikke selv at opbygge ekspertviden omkring de enkelte porteføljer. I stedet har vi en vifte af rådgivere, der rådgiver omkring de enkelte porteføljer. Dette sikrer stor og dyb indsigt i de enkelte markeder og sikkerhed for professionel overvågning af dine investeringer.

Den økonomiske situation er under løbende udvikling, hvorfor investeringerne også løbende bør tilpasses nye situationer, hvad enten det er nye trusler eller muligheder, der opstår. Vore eksperter sikrer at dine investeringer løbende tilpasses de gældende markedsvilkår.

En lang række faktorer spiller ind, når vi skal investere dine penge i de enkelte afdelinger. En stor del af disse overvejelser behandles i tæt samarbejde med vore rådgivere, og på basis af disse input investeres formuen bedst muligt. Nogle af de faktorer, vi kigger på, er:

  • Den globale økonomiske situation
  • Globale megatrends

På obligations- og aktiemarkederne gør følgende sig gældende:

Obligationsinvesteringer

  • Vækst- og inflationsudviklingen - både nuværende og forventede
  • Finans- og pengepolitikken - nationalt såvel som internationalt
  • Den enkelte obligations bidrag til afkast og risiko
  • Skattemæssig optimering af obligationssammensætningen

For vore obligationsinvesteringer i afdeling Højrentelande indgår desuden en række vurderinger af de enkelte landes politiske klima, vækstpotentiale og den forventede udvikling i de enkelte landes valuta.

Aktieinvesteringer

Hvordan vi investerer i de enkelte aktieafdelinger, afhænger også af den stil den enkelte rådgiver anvender. Generelt kan vi dog sige, at disse faktorer løbende overvejes, når vi investerer i aktier:

  • Branchen - herunder branchens potentiale i den aktuelle konjunktursituation
  • Selskabets ledelse og strategi - herunder overvejelser i forhold til virksomhedens samfundsansvar
  • Selskabets evne til at tjene penge
  • Selskabets konkurrencesituation
  • Selskabets produktudbud - både nuværende samt produkter under udvikling
  • Selskabets aktiekurs

Desuden skal selskabet vurderes i en porteføljesammenhæng - vil køb af selskabet også bidrage positivt til risikospredningen?

Vore rådgiver har samlet mere end 800 virksomhedsbesøg på et enkelt år. Dette giver stor detailviden om de enkelte virksomheder og mulighed for at vurdere menneskene, der i sidste ende skal få dine penge til at vokse.

Endelig bidrager gældende regler og love også til investeringssammensætningen. Eksempelvis er der grænser for kontantandele, der ikke må overskrides, hvilket sikrer, at midlerne i en investeringsforening altid er investeret.

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev