Nedenfor kan du læse Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussens vurdering af udviklingen i Ukraine.
Med Ruslands militære indtrængning i Ukraine står det nu endegyldigt klart, at der er tale om en fuld russisk invasion i landet. Mens vores tanker og medfølelse går til den hårdt prøvede ukrainske befolkning er spørgsmålet nu hvad Putins endelige planer med invasionen er. Rusland formulerer selv, at der tale om et midlertidigt indgreb for at neutraliserer Ukraines militære kapacitet, men det mest oplagte er, at der er tale om en intention om at omvælte styret i Kiev og indsætte en pro-russisk regering. På spidsen er det også muligt, at hensigten er at indlemme hele Ukraine som en del af Rusland, men præcist hvad der kommer til at ske ligger nok desværre udelukkende i hænderne på Putin, hvis ord man på ingen måde skal stole, og der hersker nok ikke tvivl om at bekymringerne tager til i mange af de tidligere sovjetblok-lande.
Usikkerheden er således markant, og det har naturligvis også afspejlet sig i udviklingen på de finansielle markeder, med markante fald på de europæiske aktiemarkeder, faldende statsobligationsrenter samt udvidede kreditspænd. Endvidere er det det russiske MOEX-aktieindeks pt nede med 38% i går, og har siden årsskiftet mistet tæt på halvdelen af sin værdi. RUB blev umiddelbart svækket med tæt på 10% over for EUR, og selv on den har genvundet lidt af det tabte ligger den fortsat 5% svagere. Brent-olieprisen er steget med omkring USD 8 til USD 104 pr. tønde, som er det højeste siden 2014. Også gaspriserne er påvirkede, hvor prisen på gas til levering på kort sigt er steget med mere end 40%, om end de dog stadig ligger et stykke fra højdepunkterne i slutningen af sidste år.
Mens usikkerheden lige nu er på sit højdepunkt, vil fokus rette sig mod krisens konsekvenser for den globale vækst og herunder især den europæiske, der uden tvivl vil være den region, der kan blive ramt hårdest. Her vil omfanget af vestens sanktioner og især påvirkningen af energiforsyningen fra Rusland være afgørende, som potentielt kan sende gaspriserne i vejret, med afledte effekter i form af højere inflation og svagere vækst. Selv hvis de russiske gasforsyninger ikke standses, så vil usikkerheden med stor sandsynlighed føre til en øget risikopræmie, som vil holde energipriserne oppe i en længere periode.
Alt andet lige virker det dog oplagt, at markederne fortsat vil være præget af en udpræget grad af volatilitet i den kommende tid, hvor overskrifter og meldinger om situationen i Ukraine vil styre stemningen. Her vil centralbankernes ageren også kunne spille en rolle, hvor der lige nu ligeledes hersker en vis usikkerhed om hvorvidt højere inflation vil fremtvinge mere udprægede stramninger af pengepolitikken, eller om de mulige negative økonomiske konsekvenser af krisen kan få centralbankerne til at være mere forsigtige. Mens markederne godt kan have perioder med stigninger, for eksempel hvis centralbankerne kommer med støtteerklæringer, så må man nok forvente, at udsvingene på kort sigt mest kommer til at pege nedad, i et marked der vil være svært at manøvrere i.
Vi vil dog også understrege, at i et historisk perspektiv, så plejer geopolitiske kriser ikke at sætte mere langvarige aftryk på markederne, og forhåbentligt vil vi over de kommende uger blive klogere på situationen. Det er dog klart, at vi aktuelt nok befinder os i den største sikkerhedspolitiske krise i Europa siden anden verdenskrig, og at vi har med mange ubekendte at gøre.
24. februar 2022 Jes Asmussen cheføkonom
Bør jeg sælge mine Handelsinvestbeviser nu og købe dem igen, når alt er mere roligt igen ?
Det er meget svært at time markedet. Det kan selvfølgelig være fristende at sælge når finansmarkeder er meget urolige, med det mål at købe beviserne billigere tilbage om et stykke tid, men erfaringen viser, at denne form for strategi ofte bliver omkostningsfuld. Selvom det lykkes dig at “time” og aktierne falder, efter du har solgt, har du en anden svær beslutning foran dig, og det er at beslutte, hvornår du skal købe aktierne tilbage igen. Risikoen er, at du går glip af en stor del af eller i værste fald hele den efterfølgende stigning.
Hvad skal jeg så gøre med mine investeringer ?
Der er desværre ikke noget generelt svar. Et godt råd i situationer som denne er at tænke over, hvordan din opsparingsstrategi ser ud. Hvorfor sparer du og hvornår har du brug for pengene ? Penge, som du måske vil bruge inden for et år eller to, bør slet ikke investeres i aktier. Hvis du derimod er langsigtet og har et passende risikoniveau i dine investeringer, er der næppe grund til at lave større ændringer. Hvis du er langsigtet, er aktieopsparing mindre risikabelt, end du måske tror. De, der har sparet op i 10 år eller mere i de sidste hundrede år, har i princippet altid fået et positivt afkast uanset hvilken opsparingsperiode vi ser på.
Er der noget andet jeg bør overveje ?
Det er vigtigt, at du i din opsparing sikrer, at du har en risiko og et afkastpotentiale, som du er tryg ved. Find ud af hvilken risiko du er tryg ved, og hold dig til det i både op- og nedture. Fordel opsparingen mellem forskellige markeder og typer af investeringer. En god risikospredning vil aldrig helt beskytte dig mod fald, men på den anden side mindske risikoen for, at du bliver udsat for et kraftigt fald, der bliver svært eller tager lang tid at få tilbage.
Hvis du er i tvivl anbefaler vi, at du tager kontakt til din bank- eller investeringsrådgiver, da det gode svar ofte varierer fra investor til investor.